Teamleder til vores afdeling for overfladebehandling

Titan Wind Operational Support Europe er en international virksomhed, der arbejder projektorienteret indenfor svejsning og overfladebehandling af større stålkonstruktioner, samt løbende udførsel af operationelle opgaver. Stillingen er nyoprettet, da vi ønsker en fast daglig leder til vores afdeling for overfladebehandling i Esbjerg.

Om jobbet

Du vil som teamleder være ansvarlig for at produktionen kører. Du vil være den daglige leder for et team på 4 medarbejdere. Afdelingen skal vokse og du vil derfor have muligheden for at sætte dit præg på afdelingen. Da der er tale om en medarbejdende rolle, skal du ikke være bange for at tage del i det daglige arbejde, på lige fod med resten af teamet. Du vil referere til vores Workshop Leader der har sin daglige gang i Varde.

 

Udover at du er en aktiv medspiller i den daglige produktion indeholder dine opgaver også:

  • Daglig planlægning herunder daglige morgenmøder
  • Diverse planlægnings- og administrationsopgaver
  • Diverse ledelsesopgaver i relation til medarbejderne

Som teamleder forventes din arbejdstid at følge teamets arbejdstider som i dag er mandag-torsdag 6.00-14.20 og fredag 6.00-12.15, og med fast arbejdssted i Esbjerg.

Stillingen kan være dit første lederjob eller også har du allerede ledererfaring, men ønsker at kombinere ledelse og at være medarbejdende.

 

Om dig

  • du har overfladebehandleruddannelsen eller flere års erfaring indenfor området
  • du har Frosio - ikke et krav men en fordel
  • du har epoxy-certifikat
  • du har truck-certifikat – ikke et krav men en fordel
  • du kan begå dig i MS Office pakken. Excel vil være dit primære arbejdsredskab
  • du skal kunne begå dig på dansk og engelsk i både skrift og tale
  • du har evnen til at skabe motivation og arbejdsglæde
  • du er god til at kommunikere i en travl hverdag
  • du er struktureret og har et godt overblik, selv i pressede situationer
  • du trives som den praktiske leder og på produktionsgulvet
  • du er fleksibel i forhold til arbejdstid, da overarbejde vil forekomme

 

Vi tilbyder

  • en 37 timers stilling på funktionærlignende vilkår
  • pension, sundhedsforsikring, aktiv Personaleforening
  • løn efter kvalifikationer og overenskomst - Dansk Industri og gældende lokalaftaler

 

Om os

Vi er en lokal forankret virksomhed, under udvikling med i dag 31 ansatte med forskellige fagområder og fordelt på vores fabrikker i henholdsvis Varde og Esbjerg. Vi er ejet af en førende international koncern med ambitiøse vækstplaner indenfor vind industrien.

Vi tilbyder en arbejdsplads med gode og stærke værdier, der er vores fundament, i det daglige arbejde for vores medarbejdere.

Desuden er vi en jordnær virksomhed med et tæt kollegialt sammenhold. Vores Personaleforening har plads til både cykelentusiaster, der suser af sted på tur eller de løbeglade, som deltager i diverse løb. Herudover har vi det sjovt med go-cart, musik arrangementer eller tager på fælles-tur, hvor familien også er velkommen.

 

Ansøgning

Skriftlig ansøgning sendes til vores HR-afdeling på HR@titan-wind.com med referencen TEAMLEDER. 

Vi indkalder løbende til samtale, da vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

 

Skulle der være spørgsmål til stillingen, så tøv ikke med at kontakte Workshop Leader Brian Brandsborg på 42 144 177.

Vi arbejder over hele europa

Kontakt os for et tilbud eller hør hvordan vi kan hjælpe dig

+45 70 70 71 50