Overfladebehandler til store stålkonstruktioner
Titan Wind Operational Support Europe er en international virksomhed, der arbejder projektorienteret indenfor svejsning og overfladebehandling af større stålkonstruktioner samt løbende udførsel af operationelle opgaver.
Vi har vækst på programmet og mangler en maler, så har du en relevant faglig uddannelse og/eller et par års erfaring indenfor overfladebehandling hører vi meget gerne fra dig. Du vil blive en del af et team, der i dag består af 4 medarbejdere og referere til Teamlederen.
Vi forventer du
- har overfladebehandleruddannelsen eller flere års erfaring som maler
- har epoxy-certifikat
- har truck-certifikat (ikke et krav men en fordel)
- kan arbejde selvstændigt og indgå teams
- har fokus på egenkontrol og kvalitet
- du er fleksibel i forhold til arbejdstid, da overarbejde vil forekomme
Vi tilbyder
- en fuldtidsstilling hvor arbejdstiderne i dag er mandag-torsdag 6.00-14.20 og fredag 6.00-12.15
- pension, sundhedsforsikring, aktiv Personaleforening
- løn efter overenskomst - Dansk Industri og gældende lokalaftaler
Om os
Vi er en lokal forankret virksomhed, under udvikling med i dag 31 ansatte i Danmark med forskellige fagområder og fordelt på vores fabrikker i henholdsvis Varde og Esbjerg. Vi er ejet af en førende international koncern med ambitiøse vækstplaner indenfor vind industrien.
Vi tilbyder en arbejdsplads med gode og stærke værdier, der er vores fundament, i det daglige arbejde for vores medarbejdere.
Desuden er vi en jordnær virksomhed med et tæt kollegialt sammenhold. Vores Personaleforening har plads til både cykelentusiaster, der suser af sted på tur eller de løbeglade, som deltager i diverse løb. Herudover har vi det sjovt med go-cart, musik arrangementer eller tager på fælles-tur, hvor familien også er velkommen.
Ansøgning
Skriftlig ansøgning sendes til vores HR afdeling på HR@titan-wind.com med referencen MALER.
Vi indkalder løbende til samtale, da vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.
Skulle der være spørgsmål til stillingen, så tøv ikke med at kontakte Workshop Leader Brian Brandsborg på 42 144 177.